Istanbul er en by, der bliver presset fra begge sider - den moderne der vil have at byen bliver mere vestlig, og den traditionelle, der vil have byen tilbage til det traditionelle muslimske samfund. Dette bliver kaldet krydspres.
Vi kan se det når vi kigger på Istanbuls befolkning. Nogle kvinder går rundt i burkaer, andre går med tørklæde og så er der nogle som ikke rundt med noget. I forhold til at mange borgere var glade for atatürks visioner ses han ikke så meget i byen, men nogle bibeholder stadige visionerne. Det er bl.a. på væremåde og påklædningen man kan se grænsen mellem det traditionelle og det moderne.
Vi kan se det når vi kigger på Istanbuls befolkning. Nogle kvinder går rundt i burkaer, andre går med tørklæde og så er der nogle som ikke rundt med noget. I forhold til at mange borgere var glade for atatürks visioner ses han ikke så meget i byen, men nogle bibeholder stadige visionerne. Det er bl.a. på væremåde og påklædningen man kan se grænsen mellem det traditionelle og det moderne.
Når vi kigger på Istanbuls (tyrkiets) historie - Da Atatürk kom til magten, ville han have Tyrkiet til at blive moderne og mere vestlig. Sultanerne og alle religiøse magter ville derimod have at Tyrkiet skulle bibeholde sin traditionelle og religiøse overbevisning. "UD MED VANTRO SVINEHUNDE!" Sagde de. Her startede sekulariseringen.
Sekulariseringen begyndte ved Atatürk og holdt indtil hans død, hvor det hele begyndte at smule en smule igen. Dog kom der aldrig Sultaner igen.
Religiøse bevægelser blev officielt set, afskaffet.
Vi har været på besøg på Istanbul Foundation for Science and Culture, hvor vi fik et foredrag om Islams rolle i det moderne Tyrkiet med udgangspunkt i Said Nursis tanker. Det var spændende. Kuplen på alle moskeerne var et symbol på atmosfæren omkring os. Han forklarede os at man bliver nødt til at have en atmosfære omkring os, og dermed gør at moskeen indeholder noget uundværligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar