torsdag den 21. marts 2013

Musa's vandpipebar

Efter de lange, trættende og lærerige (men meget meget spændende dage) med vores skønne lærerinder Tia og Lene som guides, så vi os forpligtede til at slappe af. Det skete blandt andet på den skønne vandpipebar kaldet Barbecue.
Her kunne vi få gode vandpiper og skønne drinks til en overskuelig sum penge, eftersom Musa gav os rabat. Blandt andet drinken Istanbul Cold Night var et hit blandt de unge skolebørn fra Nyborg Gymnasie. 

 

 

 

  

Alt i alt har det været en formidabel tur, og det har været super lærerigt! Vi giver hermed 8 ud af 6 stjerner! 






På turen har vi følt os som "skolekridt blandet med labre larver" Citat: Dorthe Brown. 

Den Blå Moske



Den blå moské er en af de flotte moskeer i Istanbul. Moskéen er meget turistpræget hvilket er grunden til at der ikke er mange muslimer der kommer og beder. Dog er reglerne stadig at kvinderne skal bære tørklæde og benene skal være dækket ved et besøg i denne moske.
Moskéen har smukke træk, og den kaldes den blå moské fordi den gennemgående er blå indeni. Det blå loft symboliserer himlen. Dette er en af de turistattraktioner som der menes at være et must at se når man besøger Istanbul.




Den blå moske får fire ud af 6 stjerner, fordi den var flot. Men den var en smule overvuderet. Det er ikke en attraktion som er et must at se, men hvis man vil se en pæn moske så er det en god mulighed.

Årets hottie

Istanbul er den eneste by i verden som er beliggende i to kontinenter. Vi besøgte både den asiatiske og den europæiske del af Istanbul. Vi fandt den hotteste frisure, mest moderne og mest traditionelle tyrker i den asiatiske del af byen.



Kvinden med det røde hår, skilte sig ud fra mængden, med en iøjenfaldende og anderledes hårfarve og vi "kårede" hende til årets hotteste frisure i Istanbul. 
Herren i de gule bukser, havde en personlig stil, han skilte sig en smule ud, men var tydeligt moderne og totalt med på hvad der er "in" lige nu, vi "kårede" derfor ham til årets mest moderne tyrker.
Kvinden med tørklæde og sort jakke, var en af de få traditionelle kvinder vi så i den asiatiske del af Istanbul. Vi stødte ikke på mange kvinder iklædt burka, niqab eller anden form for tildækning. Kvinden "kårede" vi derfor som årets mest traditionelle.

Udover at kåre folk ud fra stil og/eller udseende snakkede vi med nogle i byen om hvilken en fodboldspiller der var mest kendt og hvilken sanger der var et hit i Tyrkiet.

Tarkan og Kehtali Mici blev nævnt som de mest kendte eller bedste sangere og da de tyrkere vi snakkede med ikke forstod vores spørgsmål ordentligt eller ikke interesserede sig særligt for fodbold, ved vi ikke hvilke eller hvilken specifik spiller der er den bedste i Tyrkiet. Vi fik dog navnene på to fodboldklubber som ifølge den ene mand var de bedste eller mest kendte klubber i Tyrkiet og det var Fenerbahe og Galatasaray.



En dyr hospitalstur.

Katrine havde den uvurderlige mulighed for at opleve et tysk privat hospital i tyrkiet på tæt hold, og hun greb chancen! Det var en meget dyr oplevelse!

Det hele startede med en tur i det dejlige og eksotiske Hamam uden Miranda. Det var en dejlig oplevelse at sidde og svede som en syv sømænd, slappe af og få en tur i skumbad. Efter alle kom ud af Hamam og tilbage til hotellet stod den på fællesspisning. Afsted med sporvogn det gik og mange havde det halv skidt efter en tur i det varme Hamam. Dette inkludere selvfølgelig også Katrine.
Mens alle raskt gik ned af gaden, gik Malene med Katrine under armen. Efter et kort stykke tid valgte Katrine at drætte om på gaden, men Malenes lynhurtige reflekser greb hende. Hun lå i en butiks indgang, hvor hun efter kort tid blev en kæmpe turist atraktion. Folk stirrede, mens Drengene prøvede at skærme af. Sonja Marie sad og holdte Katrine vågen, som lå gulvet og efter sigende var ved at blive trådt i hovedet af folk som var meget iver efter at komme ind i butikken.


Muligheden for at køre på hospitalet med udtrykningen blev da også taget i brug. Selvom det var en ubehagelig situation og kræftene var begrænset, fandt Katrine det en lille smule vildt at blive hentet af en ambulance med udrykning.

Efter ankommelse på Hospitalet røg Katrine ind på en seng. Her blev hun liggende i noget tid og fik det lidt efter lidt bedre. Sygeplejskerne kom og satte en drop i armen på hende, og tog en blodprøve.
Hun havde Jan, Tia og Riki som underholdning. Hvilket også endte med en del sjov, og en stor del kommentarer fra bl.a. Tias side.
Lidt efter blev Kat rykket ind i en noget behagerligere hospitals seng, hvor hendes hjerte skulle testes. Det pumpede og bankede som det skulle.
Så kom hun til en vene-undersøgelse, det så også fint ud så det var heller ikke det.
MR-skanningen viste at hendes hovede også fungerede optimalt. Selvom den var ved at blive sindsyg af.
Efter at have kørt rundt i kørestol til de forskellige undersøgelser, kom hun tilbage til sin hospitalsseng og der var ikke nogen Jan, ikke nogen Tia og heller ingen Riki. Så kedsomhedsnivauet var i top, og hun begyndte at tæller prikker i loftet, men når hun nåede til 43, kunne den lille tøs ikke huske hvilken prik hun var kommet til.
Da der blev ringet til Mor Randi, som ikke troede på historien og at Katrine lå på hospitalet.

Da tanken en overnatningen på kedsomhedens hospital skræmte livet af Katrine, tog hun hjem med Tia og Jan.

Hospitalet modtager 3 d af 6 stjener da det var renligt og de var hurtige. Men Det var virkelig kedeligt, og det var meget svært at forstå hvad de sagde. 





Hagia Sophia

Her er vi på vej til Hagia Sophia,
bag ved os ses Den blå moské
Vi besøgte moskéen Hagia Sophia den første dag, i denne moské skulle vi finde tegn på at bygningen er både kristen og muslimsk. Hagia Sophia var engang en kristen kirke, blev så en moské og er nu et museum, hvor man kan se tegn på begge religioner. Vi fandt flere kors rundt omkring på pæle i haven omkring bygningen og der var kristus-mosaik på væggene inde i moskéen. Udenfor var der både kirketårne og kupler. Inde i moskéen hang der store runde malerier, med arabiske tegn eller symboler på.








  
Vi synes at Hagia Sophia var en flot og spændende moské, men der var lidt kedeligt og de var ved at renovere, derfor får Hagia Sophia 4 ud af 6 stjerner.







Vores tur i bazaren.

Vore næser er fyldt med fryd, vore maver fyldt med Türkish Halva og vore ører fyldt med larm.
Ja, vi befinder os i den store Bazar i Istanbul, og det er herligt!

I den skønne bazar finder du alt fra søde små sko med dutter på snutten til te og slik i massevis. I bazaren du møde alle typer af godtfolk, små børn, gamle damer og massevis af turister.  Stemningen er herlig og flok er glade, for det meste hvert fald, man skal være lidt på passelig med at grine af tyrkere som ikke forstår hvad man griner af.

Vores besøg i bazaren var henrivende, men det var dog ikke kun lutter løjer, vi var nemlig sat på en meget vanskelig opgave. Vi skulle prutte om prisen på 100 gram. pistacienødder. Det var noget af en kamp, men vi gjorde en god handel, men vandt dog ikke konkurrencen.

                                   




I bazaren spenderede vi en masse herlige tyrkiske lira, blandt andet på te, lokum (turkish delight), punge, tørklæder og selvfølgelig vandpiber. Vi havde en hård kamp med en vandpibe sælger, men det lykkedes os at få den herlige vandpibe til en billig penge. Til højre ses Miranda og Vandpibe-manden





Efter vores bazar-tur, følte vi en trang til at udtrykke vores følelser i form af et henrivende digt, som vi gerne vil dele med vore medmennesker.



                                  


Der er ikke så meget at sige om bazaren andet end, vi elsker stedet for man ikke kan regne de oprindelige priser for noget, og så elsker vi fandme at prutte! 6 ud af 6 stjerner!







Superpool

Arkitektfirmaet Superpool's lokaler
Inden vi tog afsted på vores herlige studietur, holdt samfundsfags delen af vores klasse oplæg omkring Istanbuls økonomi og udvikling. Vi blev her informeret om at tyrkiet devalurede kraftigt i 2004 for en lang årrække hvor der havde været står inflation. Der blev altså skåret voldsomt mange 0'er af, og penge blev derfor mere værd. Vi blev således oplyst om at der var stor ulighed i Istanbul og Tyrkiet generelt. Samtidig hørte vi også om at der har været stor urbanisering, og Istanbul har skulle udvikle sig meget til alle de mennesker på kort tid.

Desuden vi fik en masse information om det politiske system i Tyrkiet, efter som oplægget var lavet af vores samfundsfags elever. Vi hørte om de vigtigste og mest centrale partier i Tyrkiet som det kemaliske parti CHP og det moderate islamistiske  parti AKP - AKP har været ved magten siden 2002.

Det tyrkiske parlament har 550 medlemmer, der er får men store partier dette skyldes den høje spærregrænse på 20%!
Sarah og Gregers Tang Thomsen

Under vores besøg i Istanbul besøgte vi arkitekt firmaet superpool som er grundlagt i 2006. Firmaet består af flere forskellige nationaliteter, blandt andet dansk, tysk og tyrkisk.
Firmaet beskæftiger sig med at renovere gamle bygninger fra 60-70'erne som ikke er i stand til at klare eventuelle jordskælv. Det hovedsagelige beskæftigelse emne for firmaet er hvordan man navigere sig rundt i byen.
Som nævnt tidligere har der været stor urbanisering og det har derfor været svært at følge med angående med bygningsværker og transportmidler. Superpool går derfor ind og kortlægger byen og finder ud af hvilke ruter busserne kører på og kommer op med smarte løsninger på transport problemer. De kom op med et forslag på hvordan Istanbul skulle være nemmere at befærde sig i, eftersom at trafiksystemet ikke er top, der holder biler parkeret på gaderne og det kan til tider være temmelig svært at befærde sig. Derfor kom superpool op med idéen omkring dele biler, så der ville være  mindre trafik på gaderne.

Ved vores besøg hos Superpool fik vi også at vide at de i Tyrkiet betaler høje skatter selvom at deres løn ikke er særlig høj, skatten ligger på 30-35%. Desuden er der står afgift på f.eks benzin.


Vi giver besøget hos Superpool 4 ud af 6 stjerner, det var meget lærerigt og der var en god stemning.






Billedanalyse

Panorama billede over Istanbul 1773
Vi kan se på billedet at allerede i slutningen af 1700 tallet var der stor beboelse i Istanbul. Det kan være lidt svært at se små detaljer på billedet, men det kan ses at den europæiske del af Istanbul er mere beboet end den asiatiske. Vi kan altså sige at den europæiske del muligvis er mere velhavende og moderniseret end den asiatiske del, efter som vi ser de fleste byggerier og flere huse på den europæiske del. På billede kan vi samtidig genkende berømte seværdigheder så som den blå moské og paladset som vi også har set på vores studietur. Disse seværdigheder og vigtige elementer i Istanbuls kultur ligger også på den europæiske del, hvilket bekræfter troen i at den europæiske del er/var mere velhavende end den asiatiske. Vi ser altså et Istanbul med stor beboelse, men samtidig et Istanbul som er delt i klasser, hvilket vi stadig ser i dag, men muligvis ikke i samme grad som man gjorde i 1700 tallet.


Vi giver dette maleri 3 ud af 6 stjerne, det er meget smukt, men dog en smule kedeligt.

Topkapi museet


Deres udsmykningen på Topkapi paladset er gammelt og tilhører omanner tiden. Den osmanniske stilart skinner igennem, dog er enkelte rum i paladset en anden stilart. Der udståles ikke en flovhed over paladset, men heller ikke en overdådig pragt. Paladset er blevet velligeholdt og enkle udsmykninger viser rigdom, men stadig ikke en overflåd af stolthed. De virke meget neutrale i deres holdning omkring paladset og dets forhistorie.
Hvis de havde været mega stolte over dere historie, ville paladset og dets enkeltheder nok være mere velligholdt og fremstående i forhold til hvad det var. Hvis de var helt super flove over paladset og dets historie ville de nok have revet det paladset ned, for at glemme alt om det og deres historie. Derfor er konklussionen at de er neutrale omkring deres osmanniske sultaners forhistorie.

Vi giver museet 5 ud 6 stjerner, fordi det var lærerigt og meget flot. Udsmykningen i det omanniske palads var smukt.

















Kemal Atatürk

Kemal Atatürk er kendt som grundlæggeren af det moderne Tyrkiet.
Atatürk er udstillet, i form af blandt andet statuer, postkort og klistermærker, rundt omkring i Istanbul. Vi så ikke Atatürk udstillet lige så ofte og lige så meget som vi havde forventet, men vi så ham enkelte gange. To gange i form af statuer, et postkort, et portræt, smykker og som "navn" på en bygning.

Hvor er billederne taget?
Billederne af Atatürk er taget rundt omkring i Istanbul, det sort/hvide portræt foto er taget i Istanbul Atatürk Airport.
Billederne af Atatürk portrætteret på postkort og som et smykke er taget i en lokal "biks".
Billedet af statuen hvor Atatürk står mellem to andre er taget ude foran universitetet. Billedet af en siddende Atatürk er taget i en park.
Billedet af det blå lysende "Atatürk" er taget på en bygning mellem Istanbul Atatürk Airport og Golden Crown Hotel.

Vi er kede af vi ikke så Kemal Atatürk mere end vi gjorde, da vi havde forventet os at se ham mere.
Vi giver derfor Kemal Atatürk 3 ud af 6 stjerner.



Sprøgeundersøgelse

Ud fra vores spørgeskemaundersøgelse kan vi observere mange finurlige ting.
Vi stillede blandt andet de søde tyrkere et spørgsmål om de havde været på en pilgrimsrejse til Mekka, og vi havde forestillet os at de hovedsageligt var folk var den asiatiske del af Istanbul der havde været på pilgrimsfærd. Men der tog vi grueligt fejl! For ud fra vores spørgeskemaundersøgelse kan vi gennemskue at 63% af de adspurgte i Europa havde faktisk været på denne henrivende pilgrimsfærd hvorimod kun 36% af de adspurgte i Asien havde været afsted.
Samtidig har vi også spurgte tyrkerne om de mener at husholdningen er lige delt mellem mænd og kvinder, hvis man ser på svarene så er 61% af mændene totalt enige i at husholdningen er ligeligt fordelt, hvorimod kun 38,5% af kvinderne mener at husholdning er fordelt ligeligt.


Det var sjovt at spørge alle disse fremmede individer om deres kultur og religion. Problemet var dog at der kundskaber indenfor engelsk ikke var i top, og det var derfor temmelig svært at få svar på vores spørgeskemaundersøgelserne. Derfor giver vi spørgeskemaundersøgelserne 3 ud af 6 stjerner.


Istanbul i krydspres

Istanbul er en by, der bliver presset fra begge sider - den moderne der vil have at byen bliver mere vestlig, og den traditionelle, der vil have byen tilbage til det traditionelle muslimske samfund. Dette bliver kaldet krydspres.
Vi kan se det når vi kigger på Istanbuls befolkning. Nogle kvinder går rundt i burkaer, andre går med tørklæde og så er der nogle som ikke rundt med noget. I forhold til at mange borgere var glade for atatürks visioner ses han ikke så meget i byen, men nogle bibeholder stadige visionerne. Det er bl.a. på væremåde og påklædningen man kan se grænsen mellem det traditionelle og det moderne.

Når vi kigger på Istanbuls (tyrkiets) historie - Da Atatürk kom til magten, ville han have Tyrkiet til at blive moderne og mere vestlig. Sultanerne og alle religiøse magter ville derimod have at Tyrkiet skulle bibeholde sin traditionelle og religiøse overbevisning. "UD MED VANTRO SVINEHUNDE!" Sagde de. Her startede sekulariseringen. 
Sekulariseringen begyndte ved Atatürk og holdt indtil hans død, hvor det hele begyndte at smule en smule igen. Dog kom der aldrig Sultaner igen. 
Religiøse bevægelser blev officielt set, afskaffet. 

Vi har været på besøg på Istanbul Foundation for Science and Culture, hvor vi fik et foredrag om Islams rolle i det moderne Tyrkiet med udgangspunkt i Said Nursis tanker. Det var spændende. Kuplen på alle moskeerne var et symbol på atmosfæren omkring os. Han forklarede os at man bliver nødt til at have en atmosfære omkring os, og dermed gør at moskeen indeholder noget uundværligt. 

Kvinderettigheder

Når man tænker på Tyrkiet, tænker mange også på kvindeundertrykkelse. Men er det virkelig tilfældet?
Under vores besøg i Istanbul besøgte vi Kagidêr - en organisation for kvinderettigheder. Her fik vi både bekræftet og afkræftet nogle af vores teorier og fordomme.
Som situationen er lige i øjeblikket er det langt fra alle kvinder der er undertrykte, det er kun en lille del. På universiteterne er 44% af de studerende kvinder, men dog ser man ofte at når de tyrkiske kvinder får børn vælger de at blive hjemmegående. Så på det punkt kan man sige at de fleste kvinder selv vælger at være hjemme, og derfor også tage sig af det meste huslige arbejde, man kan derfor ikke betegne det som kvindeundertrykkelse.
Dog har mange tyrkiske mænd opfattelse af at kvinders job er i huset og ikke som topleder i et stort firma. Der er også meget få kvinder på topposterne i Tyrkiet. Den vestlige del af Tyrkiet er med større chancer for uddannelse end den østlige del af Tyrkiet, det betyder også at der er flere kvinder på arbejdsmarkedet i den vestlige del.
Organisationen Kagidêr, tror at det vil ændre kvinders vilkår og rettigheder i Tyrkiet, hvis landet blev en del af EU. Kagidêr har også beskyttende steder for voldsramte kvinder i Tyrkiet.
Det er muligvis ikke alle kvinder i Tyrkiet der er undertrykte, men stadig en del, og Kagidêr kæmper for at få rettigheder til så mange kvinder som muligt!  

Suleymaniye Moskéen

Indretning: De gennemgående farver er orange, rød og andre varme farver så som gul og lyserød. Samtidig er vinduerne udsmykket med mosaik ruder. Loftet er noget af det mest udsmykkede, det er blandt andet udsmykket med blomster. Moskéen er pæn og ren, hvilket der selvfølgelig også skal være. Under vores besøg i moskéen blev der endda støvsuget.
Der er ikke nogle genstande andet end det som er nødvendigt, blandt andet et ur. Grunden til at moskéen ikke er proppet op med diverse genstande er at man skal koncentrere sig om sin bøn og undgå at blive distraheret.
Slutstenen i kuplen er utrolig flot udsmykket med guld og grøn.

Udøvere: Alle har propert tøj på, dækkede knæ og skuldre, kvinder med tørklæde. Det er vigtig at man har tørklæde på, dækkede knæ og skuldre, derfor er man i stand til at låne tørklæder og nederdele udenfor moskéen. Stemningen herinde er rolig og meget fredsfyldt. Folk går blot rundt og observere mens andre sidder og beder.

Gulvtæppet i moskéen er inddelt så det er nemmere at vide hvor man skal sidde når man skal bede. Moskéen er også køns opdelt, mænd foran, kvinder og børn bagved. Er der ikke nok plads i det store rum, skal kvinderne bede i et rum for sig selv.

Det religiøse: Folk der kommer derind og beder finder sjælefred og ro. Nogle begynder endda at græde.



Vi giver Suleymaniye Moskéen 5 ud af 6 stjerner, da det var en stor oplevelse for os at se noget så smukt! Og som de sagde i moskéen giver den flotte udsmykning kun én lyst til at vende tilbage til dette prægtige vidunder. Et lille minus ved vores besøg var at vi gik glip af bede-tiden.. Derfor mister denne henrivende moské en enkelt stjerne.