I Istanbul findes mange herlige gader, stræder og ikke mindst monumenter, statuer og springvand. Miranda har testet blandt andet springvandet, for at se hvor turist-agtigt det er. Hun vil blandt andet udføre sin test bedømt på beliggenhed, vandets dybde, temperatur osv.:
Som jeg sidder her, et par dage efter mine famøse udskejelser i Istanbul, tænker jeg over, om det var det værd.
I korte træk: Jeg var super trist og nede over at alle mine venner og veninder havde været i Hamam, og jeg ikke havde været med.
Jeg havde fået et par drinks indenbors, og jeg tænkte at en dukkert ville være det bedste i hele verden. Beliggenheden var rigtig god. Springvandet lå lige ved siden af hotellet, så der var rig mulighed for at vaske sig bagefter. Vandets dybde var en smule problematisk. Vandet var kun ca. 25 cm., hvilket gjorde det svært at tage store svømmetag. Det var også svært at komme helt under. Af uvisse grunde, kan jeg ikke helt huske hvordan temperaturen var.
Men én ting er sikkert... Aldrig har jeg set så glad ud, og aldrig har jeg følt mig så fri. Da jeg havde taget det første 'spring', var jeg solgt. Vandets kolde, våde berøring på min hud føltes næsten som en spirituel oplevelse, og jeg ville ikke bytte den for noget andet i verdenen. Der skete noget den aften... Noget vidunderligt... Noget stort... Jeg blev et nyt, ændret, positivt menneske fra den nat af.
Så JA! Det var helt sikkert det værd!
Jeg giver derfor springvandet 5 flotte stjerner ud af 6. Det eneste dårlige ved det var, at det var forbudt at bade i springvandet.
Her er beviserne: Mirandas befrielse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar