torsdag den 21. marts 2013

Det der Dervish

Onsdag var vi inde på en restaurant, hvor der blev underholdt i løbet af maden med Dervish.
Ordet Dervish betyder fattig/tigger. Dervish i denne sammenhæng er en spirituel dans.
Det starter med at musikerne kommer ind, hvor de spiller nogle toner i måske 10 minutter.
Derefter kommer én af danserne ind, med nogle tæpper, hvoraf 4 af dem er til danserne af sidde på. 1 af dem er placeret foran musikerne, og kan symbolisere Allah.
Derefter kommer resten af danserne, og de begynder at lave bederitualerne på tæpperne. En af musikerne fremfører bønnen, som ellers plejer at komme ud af højtalerne rundt om i byen. Han symboliserer Allah, da tæppet er lige foran ham. Derefter begynder danserne at bevæge sig til musikken, og drejer elegant rundt om sig selv. Det slutter med at alle beder igen, og at sidste man tager tæpperne med ud. Alle takker Allah inden de går ud.
Det hele virkede som en fortolkning af, hvad der sker når man beder. Befrielsen, udrenselsen osv.
Under hele seancen, er det ikke tilladt at snakke eller klappe. Og når showet er forbi, må man først klappe, når tjeneren klapper!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar